Corporate Governance
Atradius benytter et struktureret system af kontrolmekanismer (som beskrevet nedenfor) til at sikre korrekt regulering af forholdet mellem virksomhedens aktionærer, bestyrelse, direktion samt interne og eksterne revisorer. I takt med at Atradius-koncernen udvikler sig, og forretningsverdenen forandrer sig, vil Atradius fortsat bevare fokus på god selskabsledelse.
Direktionen
Direktionen, som mødes fast to gange om måneden, og oftere hvis det er nødvendigt, har ansvaret for den daglige drift i Atradius og for implementering af vores strategi. Direktionens medlemmer har et kollektivt ansvar for alle de beslutninger, som Direktionen træffer, men derudover har hvert enkelt medlem et særligt ledelsesansvar for et specifikt område. Formanden for Direktionen er den primære kontaktperson til Bestyrelsen og dennes formand.
Medlemmerne af Direktionen udpeges af aktionærerne på basis af indstilling fra Forretningsudvalget, som er et udvalg under Bestyrelsen.
Isidoro Unda (Chairman)
David Capdevila
Delfin Rueda
Andreas Tesch
Bestyrelsen
Det er Bestyrelsens opgave at føre kontrol med den måde, Direktionen leder Atradius på, såvel som med Atradius’ forhold og drift i almindelighed. Forud for visse vigtige beslutninger skal Direktionen indhente Bestyrelsens godkendelse. I udførelsen af sit arbejde er medlemmerne af Bestyrelsen forpligtet til at tage hensyn til både Atradius og virksomhedens interessenter. Bestyrelsen mødes mindst fire gange årligt.
Bestyrelsens medlemmer vælges af aktionærerne på indstilling af Forretningsudvalget, som er et udvalg under Bestyrelsen. Aktionærerne beslutter størrelsen på de honorarer, som bestyrelsesmedlemmerne modtager. Hvert bestyrelsesmedlem udpeges for en treårig periode og trækker sig eller genudpeges umiddelbart efter afholdelse af den årlige generalforsamling, hvor årsregnskabet for dette tredje år behandles.
Ignacio Álvarez - Formand for bestyrelsen
Francisco Arregui - Næstformand
Paul-Henri Denieuil - Æresmedlem
Xavier Freixes
Jan Holsboer
Bernd-Hinrich Meyer
José Ruiz
Hugo Serra
Dick Sluimers
Revisionsudvalget og Løn- Udvælgelses- & Udnævnelsesudvalget er underudvalg under Bestyrelsen.
Revisionsudvalget
Revisionsudvalget bistår Bestyrelsen i dennes varetagelse af ansvaret for at sikre integritet i Atradius’ regnskaber, overholdelse af lovmæssige og andre reguleringskrav, de eksterne revisorers kvalifikationer samt overvågning af de interne og eksterne revisorers arbejde. Udvalget overvåger Atradius’ finansielle rapportering, interne regnskabskontrolsystem samt risikostyring. Udvalget sørger endvidere for regelmæssig kommunikation mellem den eksterne revisor, Direktionen, den interne revisionsafdeling samt Bestyrelsen i spørgsmål vedrørende Atradius’ finansielle situation og forhold i øvrigt.
Løn- udvælgelses- & udnævnelsesudvalget
Løn, Udvælgelses- & Udnævnelseudvalget støtter bestyrelsen i tilsyns- og overvågningsopgaver omkring lønpolitikken vedtaget af aktionærerne på generalforsamlingen.
Corporate Governance