Home Om Atradius Vores historie

Historien om Atradius

 

Atradius blev skabt i august 2003 gennem en omdannelse af Gerling NCM, en globalt førende virksomhed inden for kreditforsikring og kreditstyring, som blev etableret i 2001 gennem fusionen af den tyske kreditforsikringskoncern, Gerling-Konzern Speziale Kreditversichering (GKS) og den nederlandske kreditforsikringsvirksomhed Credietverzekering Maatschappij (NCM). Omdannelsen til Atradius blev tilendebragt den 5. januar 2004.

Som aktionær blev Gerling Group erstattet af en gruppe førende internationale finansielle institutionelle investorer, herunder Seguros Catalana Occidente, som er et førende spansk selskab indenfor finansielle serviceydelser, og Crèdito y Caución, den førende spanske og på verdensplan fjerdestørste kreditforsikringsvirksomhed.

 

Atradius – verdens første kreditforsikringsselskab

Atradius blev imidlertid oprindelig grundlagt som NCM i Nederlandene i 1925. Det var verdens første kreditforsikringsvirksomhed. Virksomheden blev dengang etableret med det formål at forbedre handelsforholdene for nederlandske virksomheder. Denne forretningsplan blev slået fast i 1932, da NCM indgik partnerskab med den nederlandske regering om at stille eksportkreditter til rådighed for nederlandske virksomheder på vegne af den nederlandske stat. Dette samarbejde eksisterer stadig.

I Tyskland kan Atradius spore sine rødder tilbage til GKS, som blev etableret i 1954 som kreditforsikringsafdeling i Gerling Group. GKS opererede udelukkende fra Tyskland indtil 1962, da det åbnede sit første internationale kontor i Schweiz. GKS var den første private kreditforsikringsvirksomhed, der tilbød beskyttelse af eksportkredit.

 

Internationalisering

Den internationalisering af forretningslivet og handel, der fandt sted i 2. halvdel af det 20. århundrede, passede godt til begge virksomheders forretningskoncepter, og de trivedes og voksede begge hurtigt i takt med den hurtige udvikling af international handel. Denne internationalisering førte til en konsolidering i kreditforsikringsbranchen, og både NCM og GKS var førende opkøbere af kreditforsikringsvirksomheder og gældsinddrivelsesvirksomheder.

De to virksomheder blev fusioneret i 2001 til det selskab, der nu hedder Atradius. Atradius er i dag én af de største globale operatører på kreditforsikringsmarkedet og yder kreditforsikrings- og kreditstyringsprodukter fra mere end 160 kontorer i 42 lande verden over.

 

Atradius i Danmark
Atradius Danmark beskæftiger 110 medarbejdere og har rødder tilbage til Eksportkreditrådet. Eksportkreditrådet, eller bare EKR, fungerede som en statslig styrelse frem til 1992, da staten omdannede EKR til et statsejet aktieselskab. Den nederlandske virksomhed NCM købte 25 procent af aktierne i selskabet i 1995 og overtog hele selskabet to år senere.

Vidste du at…

  • Atradius er markedsleder i Danmark
  • Atradius kreditforsikrer 20% af den danske vareeksport

 

Corporate Video

Kom inden for hos Atradius. Klik her for at se vores video (eksternt link).