Atradius julequiz hjælper spejdere
København, 24. januar 2012.
For 3. år i træk lancerede Atradius sin traditionelle julequiz for kunder og partnere. Næsten 1500 deltagere fordelt på 262 virksomheder dystede dagligt mod hinanden i spørgsmål om jul, søde sager og andre sjove emner gennem hele december måned.
Vinderen af hovedpræmien i virksomhedskonkurrencen blev Atradius’ mangeårige, trofaste kunde, Corning Cabelcon ApS, der helt i julens ånd vandt muligheden for at donere 10.000 kr. til et velgørende formål. Valget faldt på den lokale spejderforening fra Ørslev, der stod over for en større reparation af klubhuset. Spejderforeningen er 100% frivilligt drevet, så donationen faldt på et tørt sted.
Vi ønsker stort tillykke til vinderne fra Corning Cabelcon ApS og takker for deltagelsen til alle virksomheder, der deltog i konkurrencen.

På billedet fra højre ses Direktør Per. R. Jespersen fra Corning Cabelcon ApS, Account Manager Thor Lysgaard fra Atradius, Kredsleder Henrik Sørensen fra FDF, Spejderleder Louise Nybo samt spejderne Thor, Laura og Noah
Atradius julequiz hjælper spejdere