Små virksomheder lever livet farligt
København 25. febraur 2008 - Færre end hver tiende mindre og mellemstor virksomhed i Danmark forsikrer sig mod dårlige betalere, selv om næsten 60 procent af alle kunder ikke betaler til tiden.
Små og mellemstore virksomheder herhjemme lever livet farligt. Selvom tre ud af fem kunder ikke betaler til tiden, så er det alligevel under 10 procent af de små og mellemstore virksomheder, som forsikrer deres tilgodehavender. Det viser en omfattende undersøgelse, som MarketWatch har foretaget blandt 1.200 virksomheder i Norden for Atradius. Atradius er et internationalt kreditforsikringsselskab med kontorer i 40 lande, som sidste år på verdensplan forsikrede transaktioner for knapt 3.500 milliarder kroner.
Administrerende direktør for Atradius i de nordiske lande og Nederlandene, Jørgen Lund Lavesen, er bekymret over den meget lave forsikringsgrad, som i sidste ende kan koste virksomhederne livet. "Det er en stor risiko at tage, når vi ved, at tilgodehavender ofte er det største aktiv i mange virksomheders balance", siger Jørgen Lund Lavesen. Men det er ikke kun, når det kommer til egentlig forsikring, at de små og mellemstore virksomheder lever livet farligt. Også når det gælder andre metoder at sikre sine udestående, halter de efter de store. "Jo større en virksomhed er, desto mere aktivt arbejder den med sine kreditrutiner.
Mindre og mellemstore virksomheder anvender i langt mindre grad kreditforsikring og har heller ikke interne rutiner på plads for håndtering af kredit", siger Jørgen Lund Lavesen. Den store tillid kan undre, da undersøgelsen samtidig afslører, at det rent faktisk er de færreste kunder, der betaler til tiden, nemlig kun 11 procent. "Her er der faktisk hele 30 procent af virksomhederne, der svarer 'ved ikke'. Det er et højt tal, som indikerer, at mange virksomheder ikke har et klart billede af deres kunders betalingsmønster. Ændringer i betalingsmønstre er ellers det første faresignal om, at der måske er problemer på vej", siger Jørgen Lund Lavesen.
For yderligere information om Atradius Danmark kontakt:
Jørgen Lund Lavesen
Adm. direktør,
Direktør Holland & Norden
Tlf.: 33 26 50 00
E-mail:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Erik Skovgård Nielsen
Vicedirektør
Tlf.: 33 26 50 00
E-mail:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Små virksomheder lever livet farligt