Pressemeddelelser Tyskland er Europas bedste betaler

Tyskland er Europas bedste betaler

København, den 6. december 2007

 

Undersøgelse af europæisk betalingspraksis:

Tyskland er Europas bedste betaler

Godt nyt! Danmarks største eksportland Tyskland, har styr på deres betalinger viser ny international undersøgelse. Værre ser det ud for Italien som skraber bunden. Undersøgelsen giver et billede af, at man skal vælge sine kunder og betalingsbetingelser med omhu.

Der er ingen der kender det præcise beløb, men de fleste er enige om, at det årligt koster de danske virksomheder et stort millionbeløb, at deres internationale kunder ikke betaler deres regninger til tiden. Undersøgelse af den europæiske betalingspraksis er baseret på 1.200 interviews foretaget med europæiske virksomheder. Undersøgelsen er foretaget af kreditforsikringsselskabet Atradius (det tidligere Eksport Kredit Rådet) i samarbejde med Financial Times.

Tyskland og Nederlandene i top

Helt i top finder vi det punktlige Tyskland som Danmark i 2006 eksporterede for hele 91,7 milliarder DKK til. Her mener 89% af de adspurgte virksomheder at de er gode, eller sågar meget gode betalere. Både Tyskland og Nederlandene ligger flot i feltet da kun 1-2% mener, at de er dårlige betalere.

”Der findes en kultur i lande som Tyskland og Holland som sætter en ære i at betale til tiden. I Tyskland er det også almindelig kutyme, at der lægges 2% rente på fakturabeløbet, såfremt dette ikke betales i tide,” siger Jørgen Lund Lavesen som er adm. direktør for Nederlandene og Norden.”

Italien i bund

Kun lidt over halvdelen af de europæiske virksomheder mener, at Italien er en god eller meget god betaler. Hele 48% af de adspurgte virksomheder mener, at Italienerne er middelmådige betalere eller decideret dårlige betaler. De Italienske virksomheder trækker altså betalingerne ud, og det kan ses i det gennemsnitlige antal betalingsdage som det seneste år er løbet helt op på 68 dage. I modsætning til de italienske virksomheder betaler de engelske og tyske på kun 47 dage.

”Det er svært for mindre italienske virksomheder at få stillet bankkreditter, så derfor holder de ofte meget længe på fakturaerne. Derfor anbefaler vi altid, at der laves en skriftlig aftale om hvorledes der skal betales,” siger Jørgen Lund Lavesen.

Kreditforsikring afdækker international risiko

Historisk er danske virksomheder gode betaler men noget tyder på at dette er ved at ændre sig. ”Vi ser tegn på at danske virksomheder er begyndt at sløse med betalingerne som et resultat af den begyndende afmatning i økonomien. Men det ser værre ud hos mange af vores europæiske samhandelslande – hvorfor vi gerne vil opfordre til, at man er ekstra opmærksom på betalingsbetingelser når man indgår kontrakter,” siger Jørgen Lund Lavesen.

Omkring 35% af de skandinaviske og tyske virksomheder beskytter sig mod den risiko, det er, at betalingen aldrig kommer – eller kommer for sent. I Italien, hvor det virkelig behøves, er tallet paradoksalt nok kun 21%

 

 

For yderligere information om Atradius Danmark kontakt:

Jørgen Lund Lavesen
Adm. direktør,
Direktør Holland & Norden
Tlf.: 33 26 50 00
E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

 

Erik Skovgård Nielsen
Vicedirektør
Tlf.: 33 26 50 00
E-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Kontakt Atradius i dag!

Ring 33 26 50 00 eller e-mail