Generelt om garantier

Generelt om garantier

 

Atradius stiller alle former for garantier, med undtagelse af finansielle garantier. Ved finansielle garantier forstås garantier til sikkerhed overfor andre finansieringskilder for lån m.m.

I bør ved udstedelse af garantier være opmærksomme på den juridiske betydning af en garantitekst, da visse typer af garantier er mere risikofyldte end andre. Når vi taler om en anfordringsgaranti eller en betinget garanti, vedrører det de krav, som garantimodtageren skal opfylde for at kunne få garantibeløbet udbetalt. Enhver garanti kan nemlig stilles på anfordring eller betinget, uanset om den dækker en leverance, forudbetaling eller noget andet.

Risikoen er væsentlig større ved en anfordringsgaranti, da garantimodtageren ved første påkrav kan trække på garantien, uanset om misligholdelse kan bevises, eller garantirekvirenten gør indsigelse. Garantibeløbet bliver derfor udbetalt til garantimodtageren, før det juridisk er fastslået, om garantimodtagerens krav er berettiget.

Garantimodtageren kan ikke i samme udstrækning anmode om udbetaling under en betinget garanti. Ved udstedelse af en betinget garanti har I mulighed for at gøre indsigelser overfor krav fremsat af garantimodtageren. I dette tilfælde vil udbetaling under garantien først forekomme, efter at et eventuelt erstatningskrav i henhold til kontrakten og garantien er endeligt fastsat, f.eks. ved en voldgiftsdom eller lignende.

 

Såfremt I har yderligere spørgsmål om garantityper, tekster m.m. er I velkomne til at kontakte os på tlf. 3326 5000.

Vil du bestille en garanti?

Udfyld en garantianmodning

 

Kontakt Atradius i dag!

Ring 33 26 50 00 eller e-mail